Tanker om at sige fra

 

Jeg oplever at mange mennesker inklusiv mig selv, er i en periode i deres liv, hvor de arbejder med det, at sige fra. Det er på alle områder, både arbejdsmæssigt, i familierelationer, i venskaber, i parforhold, hos frisøren, lægen og tandlægen.

 

Så, hvornår skal man sige fra? hvornår må man sige fra? Hvor meget skal man finde sig i? Og må man godt sige fra? Hvor langt kan man gå inden man skal sige fra? Og hvor længe kan man holde, hvis man ikke siger fra? Hvilke overbevisninger har du i forhold til det, at sige fra og hvorfor er det så svært at sige fra?

 

Jeg kan kun tale for min egen synsvinkel og erfaring, men jeg vil gerne dele lidt om mine tanker og erfaringer ved at sige fra. Måske kan det give dig noget, jeg ved at det er meget individuelt i forhold til det at sige fra.

 

Mine indgroede overbevisninger i forhold til at sige fra, det tror jeg de fleste har;

 

  • Jeg er bange for at jeg træder folk over tæerne, når jeg siger fra.
  • Jeg er bange for at jeg skaber ubalance, når jeg siger fra.
  • Jeg er bange for at folk ikke kan lide mig, når jeg siger fra.
  • Jeg er bange for at folk bliver sure eller kede af det, når jeg siger fra
  • Jeg er bange for at få skældud, når jeg siger fra.
  • Jeg er bange for at komme i dårligt lys, når jeg siger fra

 

Men hvis jeg ikke siger fra, hvem gør det så? Og hvornår er nok, nok? Hvis jeg ikke siger fra, passer jeg ikke på mig selv og jeg respektere ikke mine egne grænser. Det kan godt være, at jeg kommer til at træde folk over tæerne, men jeg træder jo også mig selv over tæerne, hvis jeg ikke siger fra.

Men jeg oplever faktisk, at når jeg har sagt fra, har jeg fået positive reaktioner og respekt fra den enkelte

Når jeg siger fra, er det også selvrespekt og selvkærlighed.

 

Jeg har altid haft en tendens til at sætte mig selv til side, for at please andre. Jeg har det meste at mit liv, levet efter andres ønsker og ikke mine egne, hvilket medførte at jeg glemte kontakten til mig selv og min krop, samt har jeg været syg med stress 2 gange.  Jeg er et meget følsomt væsen, jeg bliver let overstimuleret og drænet i sociale situationer, derfor er jeg nødt til at sige fra i alle relationer, ellers skal jeg bruge flere dage/uger på at lade op igen.

Jeg har fundet ud af, at for mig handler det om at stoppe op, komme ned i kroppen og mærke efter, undersøge hvilke signaler sender min krop til mig nu.

Hvis jeg ikke kan mærke mig selv, ved jeg heller ikke hvornår jeg skal sige fra! Jeg bruger meditation til at komme ned i kroppen og mærke efter, bare 10 minutter kan gøre underværker. Samt lader jeg op med meditation.

 

Dog tror jeg også på, at der en mening med det hele, bliver jeg syg med stress, er der en mening med det, og det skulle jeg lærer noget af, fx at sige fra i tide og mærke min krop og følelser, samt respektere mig selv. Men det er en helt anden tænketank 😉

Man lærer sig selv bedre at kende i pressede situationer.

 

Har lyst til at lære at mærke dig selv, samt finde din indre styrke til at sige fra, så kontakt mig for Spirituel psykoterapi, eller en uforpligtet samtale.

 

De kærligste hilsner i lys og kærlighed Louise Holm